Hvad er HIV?
HIV er en forkortelse af Human Immundefekt Virus. HIV findes som to typer HIV, HIV type 1 og 2. I daglig tale menes HIV-1, når man blot siger ”HIV”. HIV-2 findes især i det vestlige Afrika.

HIV nedbryder menneskers immunforsvar ved at ødelægge nogle bestemte celler – CD4+ cellerne, der også kaldes CD4 positive T lymfocytter. Når en person smittes med HIV, siger man, at vedkommende er HIV-smittet, HIV-inficeret eller HIV-positiv. HIV-positiv hentyder til, at personen har reageret på HIV-infektionen ved at danne antistoffer mod HIV.

Hvad er AIDS?
AIDS er en engelsk forkortelse af Acquired Immunodeficiency Syndrome, der på dansk hedder erhvervet immundefekt syndrom. HIV-smittede personer har en øget risiko for at udvikle en række følgesygdomme i takt med at deres immunforsvar bliver svækket. Følgesygdommene, der under et kaldes for opportunistiske sygdomme, består af infektioner og kræftsygdomme. Når HIV-smittede personer udvikler visse af disse opportunistiske sygdomme medfører det diagnosen AIDS. Man siger at disse sygdomme er AIDS-definerende. Det er dog ikke alle opportunistiske sygdomme, der er AIDS-definerende. Opportunistiske sygdomme ses også hos andre personer med svækket immunforsvar, f.eks. kræftpatienter, personer i behandling med medicin, der hæmmer immunforsvaret og ved en række medfødte immundefektsygdomme. Personer der udvikler en AIDS-definerende sygdom betegnes ”AIDS patienter”, også selvom sygdommen er blevet behandlet. Eksempler på AIDS-definerende sygdomme er lungetuberkulose, haresyge i hjernen og livmoderhalskræft (link til liste). Når et menneske dør af AIDS, er vedkommende i virkeligheden død af en af følgesygdommene.

Andre sygdomme, der oftere forekommer hos HIV-smittede end i den generelle befolkning, er svamp i munden, helvedesild, og leverbetændelse type B og C. Disse sygdomme er ikke AIDS-definerende.

Hvordan bliver man smittet med HIV ?
HIV smitter kun gennem blod, sædvæske, præsæd, skedesekret, og modermælk. Kroppens øvrige væsker - spyt, sved, tårer - kan også indeholde HIV, men i så små mængder der ikke kan overføres smitte gennem disse.

HIV smitter kun, når det kommer ind i blodbanen eller lymfesystemet. Det kan f.eks. ske:

• ved ubeskyttet sex mellem mand og kvinde
• ved ubeskyttet sex mellem mænd
• gennem blod, f.eks. ved at dele sprøjter og kanyler, og i forbindelse med piercing og tatovering
• ved smitte fra mor til barn under graviditet, fødsel og amning.

Der er risiko for smitte alle steder, hvor HIV-inficeret blod, sæd, præsæd eller skedesekret kan komme i berøring med ikke intakt (hel) hud eller en slimhinde (slimhinder findes i munden, øjnene, i skeden, på penishovedet og i endetarmen). HIV trænger ikke gennem intakt hud eller lukkede sårdannelser.

Hvordan bliver man undersøgt for HIV-smitte ?
Man kan blive undersøgt for HIV-infektion hos alle praktiserende læger, kliniker for kønssygdomme (venereakliniker) og infektionsmedicinske afdelinger. Undersøgelsen består i en blodprøve, der undersøges for HIV-antistoffer. Antistoffer mod HIV kan hos de fleste måles 3 måneder efter smitte, og det anbefales derfor, at man venter til 3 måneder efter udsættelse for HIV, med at få foretaget en HIV-test. HIV-testning kan foregå anonymt, og behøver ikke ske hos egen læge. Alle læger og andet sundhedspersonale har naturligvis tavshedspligt om, at testen bliver foretaget og om resultatet af testen.

Hvordan beskytter man sig mod HIV ?
De fleste bliver smittet med HIV ved seksuel kontakt. Brug af kondom under hele samlejet er bedste måde at sikre sig mod HIV-smitte. Hvis kondomet bruges korrekt er risikoen for smitte nær nul. Kondomer beskytter samtidig mod kønssygdomme, visse former for leverbetændelse og graviditet.

Ved analt samleje (samleje i endetarmen) bør man bruge kondom og vand- eller silikonebaseret glidecreme dels for at nedsætte risikoen for at kondomet brister, dels for at der ikke dannes rifter i endetarmen. Glidecreme der indeholder fedt eller olie, såsom vaseline, håndlotion og solcreme kan ødelægge kondomet.

HIV kan også smitte ved oralsex (mundsex), men risikoen er mindre end ved samleje i endetarmen eller skeden.

Kan HIV og AIDS helbredes eller behandles ?
Nej, der findes ingen behandling, der kan fjerne HIV fra en smittet person. Alle HIV-smittede personer med svækket immunforsvar kan blive tilbudt behandling. Anti-HIV behandlingen (også kaldet kombinationsbehandling) mindsker HIVs evne til at dele sig. På den måde bedres immunforsvaret og risikoen for at få en opportunistisk sygdom eller at dø mindskes væsentligt. En del patienter i kombinationsbehandling opnår ikke denne effekt af behandlingen, og mange patienter får bivirkninger af behandlingen.

Kontrol og behandling af HIV-infektion foregår ved en infektionsmedicinsk afdeling (se adresser her), og består af tre eller flere stoffer (kombinationsbehandling). En del personer har desuden behov for medicin til at forebygge visse opportunistiske sygdomme og HIV-relaterede symptomer.

Er AIDS dødelig?
AIDS er en dødelig sygdom, men i Danmark dør kun få mennesker af AIDS hvert år (SSI, Epi-Nyt). Siden 1996 har antallet af døde og personer med nye AIDS-definerende sygdomme været faldende i alle lande, hvor kombinationsbehandling har været tilgængelig. De fleste HIV-smittede i verden har ikke adgang til kombinationsbehandling, hvorfor sygeligheden og dødeligheden af HIV/AIDS fortsat er stor i Afrika, Asien og i de tidligere Sovjetrepublikker.

Links til yderligere information om HIV og AIDS

• HIV DK Dansk portal om HIV og AIDS
• HIV-Danmark Patientforening for HIV-smittede
• AIDS-Linien Telefonisk og o­n-line rådgivning
• AIDS-Fondet Fondet yder støtte til information, forskning og HIV-smittede

Updated: 02 Dec 2008